OM PEOPLE LIKE US

Hos People Like Us skaber vi social forandring, fordi vores øl bliver brygget, tappet og serveret af mennesker som os: Et team af neurodivergente mennesker med fx autisme og ADHD forenet i et fællesskab omkring øl. Sammen skaber vi en arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke, og alle kan få lov at være anderledes.

Vi kalder det #SOCIALREVOLUTIONBYBEER

Ol 2

Hvordan kan øl gøre en forskel? 

Mindst to tredjedele af voksne med neurodivergente diagnoser som fx autisme, ADHD og ADD står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det vil vi ændre. 

Det gør vi ved at skabe en tryg arbejdsplads, hvor mennesker med anderledes hjerner kan udvikle deres styrker og finde varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Gennem skræddersyede medarbejderforløb og dialog udvikler vi vores medarbejderes sociale og faglige kompetencer, praktiske færdigheder og selvtillid, så de kan bidrage med det, de er gode til, uden at gå på kompromis med dem, de er. 

Så nej, øl kan ikke gøre en forskel alene. Men det kan vi, der brygger øllet, og jer, der drikker det.

Hvorfor er der brug for social forandring?

Antallet af personer med diagnoser som fx autisme og ADHD er stigende. Personer med psykiske diagnoser oplever ofte, at de ikke passer ind i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet eller i andre sociale sammenhænge. Det har negative konsekvenser både for den enkelte, men også for samfundet.

I People Like Us værdsætter vi neurodiversitet og betragter anderledes tænkende hjerner som en kapacitet frem for en forhindring. Gennem en tillidsfuld og dialogbaseret kultur skaber vi et rum, hvor vores medarbejdere trygt og i deres eget tempo kan opdage og udvikle deres særegne kompetencer og styrke deres værdi som mennesker og medarbejdere.  

På den måde skaber vi værdi for mennesker og for vores samfund.

Map5866 peoplelikeus084 2

Hvad vil det sige at være neurodivergent?

Er det at være neurodivergent en superpower?

Mød nogle af vores medarbejdere

Map5866 peoplelikeus049
Filippa, bar assistent. Læs Filippas historie her.
Image 3
Jakob, bar assistent og vært for smagninger i baren. Se og hør mere om Jakob her.
Image 4
Rune, Øl-udvikler
Flemming
Flemming, drifts-, bar- og personalechef.
Modtog Ledernes Tag Ansvar pris 2024 i kategorien Trivsel
Peoplelikeus mette
Mette Saga Kongsbæk, Direktør

FAQ People Like Us, ESG & Neurodivergens

Mikrobryggerier er bryggerier med en mindre brygkapacitet, fx fra 500 hl til 10.000 hl øl og karakteriseret ved en lille volumen, hurtig udskiftning i repertoire og en satsning på specialøl.

People Like Us er et socialt innovativt mikrobryggeri og fællesskab med fokus på neurodiversitet. 70% af vores medarbejdere er neurodivergente. 

Nej, men vi har en fantastisk dygtig øl-udvikler, Rune, som udvikler vores egne craft beer eller collab craft beer med danske og udlandske mikrobryggerier. 

Craft beer er øl, der er lavet i små mængder af passionerede bryggere, som går op i god smag, kreative idéer og ægte håndværk. Det er ikke masseproduceret – men lavet med kærlighed til detaljen og lysten til at prøve noget nyt.

Vi har over de sidste 8 år brygget over 70 forskellige craft beers i samarbejde med mikrobryggerier i bl.a. Danmark, New Zealand, USA, UK, Belgien, Frankrig og Tyskland. I Danmark brygger vi øl med bl.a. ÅBEN, Flying Couch, BRØL, Small Batch og Beer Here mfl.

Vi er cirka 20-25 medarbejdere

Omkring 70% af vores medarbejdere er neurodivergente – fx med ADHD/ADD, autisme, bipolar lidelse og social angst, ofte i kombination.

Ja – vi er et LGBT+ safe space, hvor mangfoldighed og tryghed er en kerneværdi.

FAQ – Hvad er neurodivergens?

Udover autisme og ADHD inkluderer neurodivergens også fx dysleksi, Tourettes syndrom, OCD, angst og flere andre neurologiske variationer. (Kilde: Harvard Health Publishing, 2021)

Neurodivergens betyder, at en persons måde at tænke, sanse og handle på afviger fra det, man kalder neurotypisk – altså det mest almindelige. (Kilde: Neurodiversity Hub, 2023)

I Danmark står 70-80% af neurodivergente udenfor arbejdsmarkedet i dag. (Kilde: Landsforeningen Autisme / Specialisterne Foundation)

Især unge neurodivergente har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – ofte pga. manglende fleksibilitet og forståelse i traditionelle jobmiljøer. (Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE)