Ude godt, hjemme, bryg! Brewolutionistaen, der reformerer verden: Del 2 af 3

-”Kan vi lige spole lidt tilbage?” Hvad er din baggrund?”, smiler jeg.

– Jeg har været en klassisk 12-talspige, og har altid kastet mig ud i ting med 120 km i timen, men samtidig jeg er ret klodset! Som teenager uddannede jeg mig til havkajakinstruktør og var som 18-årig eneste instruktør i en klub med 150 medlemmer, hvor jeg bl.a. underviste grandvoksne mænd, der – efter at være kommet sig over at jeg var så ung og var kvinde – med det samme fik respekt for, hvad jeg kunne”.

Jeg nikker instinktivt. Jeg er sikker på, at resten af verden deler min ydmyghed og respekt overfor Albertes lige dele vovemod og velovervejelser. Hun fortsætter:

-”Jeg flyttede til København i sommeren 2013, jeg elsker diversiteten i den her by!

Jeg kom ind på retorik på KUA, og klarede 1.semester med en hjernerystelse oveni – aprospos klodsethed! – På tredje semester blev jeg en del af Alternativets frivillige presse-og PR-team, og strøg, samtidig med min bachelor, i praktik og ind i et længere forløb på Christiansborg”.

Jeg blinker, og noterer som en gal, med ørerne på stilke. Denne fortælling har en del lighedspunkter med min egen, en lighed, jeg allerede fornemmede den første dag, luften standsede og støvet hvirvlede om kommunikations-og presseblækspruttens målrettede netværksskridt.

-”Jeg stoppede med politik i sommeren 2016”, tilføjer hun.

– ”Hvorfor??” spørger jeg, oprigtigt forundret.

– ”Mange årsager. Men det blev bl.a. for driftsorienteret for mig”.

Alberte afleverer bemærkningen med den tørhed, jeg hurtigt er kommet til at kende hende på og elske hende for. Miss -I -can do- it, bliver varmere og varmere for øjnene af mig, og min spejling i og af hende, føles pludselig stærkt rodfæstet og langt større, end shoppens intime baglokale.

Mon hun også mærker det?

-”Jeg er langt mere interesseret i udvikling!”.

-”Min opstartstid her hos People Like Us var fuld af muligheder, opgaver og kæmpe privilegier, da jeg udviklede vores – ikke mundrette, men rammende – slogan

”Social Revolution By Beer”, og Lars ligeså stille begyndte at ansætte flere folk.

Det var learning by doing for mig, og som 24 årig fik jeg ansvar for at lede folk,   og for at være med til at opbygge en hel virksomhed fra bunden, med særligt fokus på brand og identitet, og fik løbende en central rolle i opbygningen og vedligeholdelsen af vores udenlandske netværk. Englænderne er faktisk nogle af vores mest interesserede og loyale støtter, og kontakten med dem, er en stor og vigtig indsats og gave, for PLU og for mig personligt. En opgave, jeg nu har fået en god kollega med ind i”.

 

Alberte lyser af stolthed, længe inden jeg opfordrer hende til at sætte et par ord på processen, både virksomhedens og hendes personlige rejse, frem til i dag:

 

-”Det har været en sindssyg rejse…Og det i sig selv er lidt en skør, men fast præmis for mig. Det at kaste sig ud i ting, andre måske ikke ser som muligt, kløgtigt, sikkert, eller den umiddelbart mest ‘rigtige vej’. Det bliver ofte benzin på bålet for mig. For så skal jeg satme vise dem. Jeg har dog stadig ikke fundet ud af, hvem disse “dem” er.

Hun betragter sine hænder i et sekund, før hun igen ser indtrængende på mig:

-”At give op, har aldrig været en mulighed for mig. Jeg er opvokset med en mor, der er stædig som et æsel…” kvinden virrer med hovedet og skubber hagen lidt frem, som for at understrege noget. Så hiver hun op i sit bukseben der afslører en tatovering af et æsel på hendes læg. Den er flot. Og den fylder.

-”Den symboliserer min forbindelse til min stædige mor.”

– Er I tætte?”, spørger jeg, og Alberte nikker alvorligt:

-“Min mor har en masse sjældne sygdomme der gør, at hendes helbred de sidste par år er gået hastigt ned af bakke, og i sommers troede jeg, at jeg skulle miste hende, hvilket var enormt hårdt. Men hun er her endnu, og det stædige æsel har – trods alle odds og forudsigelser – kæmpet sig mere tilbage, end nogen turde håbe på. Hun har lært mig at fighte. Og givet mig korkprop-genet med i fødselsdagsgave. Uanset hvor høj sø vi udsættes for, så skal vi nok finde vej op til overfladen igen på et tidspunkt.”

 

Fortsættelse følger…Læs 3. og sidste del af Caths portræt, på søndag, d. 26/1!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *