Tag: Genfødselskunstneren

Genfødselskunstneren, der bringer mennesker håb, Del 2 af 2

 

Hendes sidste sætning rammer mig uforberedt.  Selvom det her foretagende, ved første øjekast, til bedste sammenligning, forekommer mig at kunne have været et persongalleri fra en Tim Burton film, er dybden af dukkernes drejebog og formål, ikke til at tage fejl af.

       ”Jeg startede med at lave tredimensionelle dukker, men kunderne syntes simpelthen, de var for store, så nu laver jeg portrætterne, og på helkrops-Reborns, har jeg nu justeret hovederne til at være 20 cm – det er, hvad jeg kan stå inde for”.

For første gang i løbet af denne, min eftermiddagsrejse ind i det ukendte, bobler en anerkendende latter op i mig. Jeg hilser den velkommen:

 Clara har sine arbejdskriterier, og de skal være på plads, ligesom hun sørger for, at være kritisk og årvågen, overfor den omfattende kopi-svindel, jeg kan forstå, florerer internt i Reborn-miljøet,; det være sig alt fra bestillinger, hvor der er sjusket med maling, der er lige til at pille af og male over, til dårlig kvalitet af ler og plastic.

       ”Hvad er det bedste, du ved, ved det her arbejde?”

spørger jeg nysgerrigt, og så let, som jeg formår.

       ” Babyer er så sjove og nuttede.  Det er klart det bedste, at male ansigter på skulpturerne. At få de udtryk frem, der viser sig efterhånden i processen. Jeg er i øvrigt den eneste Reborn Artist her i Danmark, der arbejder i ler”.

Jeg har lyst til at falde hende om halsen. Det står pludselig ligeså lysende klart for mig, som Clara selv, at alt, hvad denne kvinde rører ved, og også de ord, hun omhyggeligt vælger at beskrive sit pionérvirke med, er en vidunderlig kombination af præcision og poesi, der forekommer mig at perle fra hende, uden at hun selv ænser det.

       ”Hvordan reagerer folk på de her skulpturer og dukker, Clara?”

       ”…Mænd synes ofte, de er for realistiske. Kvinder, ændrer som regel holdning, efterhånden som de mærker og nærstuderer dem”.

       ”Hvad er det vigtigste for dig, i det her arbejde?”

Kvinden slipper sit nænsomme greb om en tryllebindende, minutiøs Reborn-fod.

       ”At min kunst hjælper folk”.

Hendes øjne funkler insisterende, mens hun pakker den hudfarvede ler ned i redskabskassen, takker af, og flyder ligeså umærkeligt retur til det tilstødende lokale, som hun indtog det.

       Der er en sprække i alting, hvor lyset trænger ind.

Clara er umådelig klar, i både mælet, hjertet og i sin kunstneriske mission. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun er kommet af det lys, hun med største, menneskelige varme og kunstneriske integritet, bringer med sig, til menneskers smerte-og skyggefulde afkroge.

Der er mange måder at hele på. Og de her fantastiske bryggepionérer, mine kolleger, vedbliver at ta’ røven på undertegnede, ved, på smukkeste vis, at motionere min og hver mands horisont!

       OBS: Oplev netop nu Claras værker udstillet, i bottleshoppen på Vermlandsgade 2!

Hendes virke kan følges, og lerskulpturer samt Reborn-dukker bestilles, via hendes facebookside

Se også Instagram 

Dette er anden og sidste del ud af to, i portrætserien om den unge Reborn kunster, Clara Anhøj. Clara er tilknyttet bryggervirksomheden People Like Us i et flerårigt talenudviklingsforløb. Clara arbejder med skulpturer, primært at spædbørn, som hun former i ler og herefter bringer til live ved hjælp af maling. Med sine skulpturer giver Clara egne og andres minder fysisk form. Skulpturerne er unikaværker og ikke er to er ens. Gennem dette arbejde skriver Clara sig ind i to tendenser; den hyperrealistiske kunsttradition og Reborn-verdenen. 
 
 Clara udfører diverse bestillingsopgaver – skriv til Clara for at høre nærmere. 

Ovenstående kollegiale portræt, er nummer to i rækken fra Cath Borch Jensens hånd.

Cath er PA for vore kære bryggerichef, samt medglødende socialrevolutionær og formidler.

Genfødselskunstneren, der bringer mennesker håb, Del 1 af 2

Genfødselskunstneren, der bringer mennesker håb, Del 1

Vinden suser udenfor Amagervinduerne og hiver gadens lyd og liv med sig ind.

Efteråret har meldt sin entré inden for det klassiske, danske interval af en fire dages tid, og overgangen er smuk, men bidende. Biddet sætter sig i Bottle Shoppens baglokale, som en mærkbar og uvant mandagsstilhed. Jeg ser mig over skulderen: Vores Indgangsdør er blæst op på vid gab, som for at markere, at alle er velkomne til at genfinde resterne af sensommervarme ved vores socialrevolutionerende arnested, selv, og særligt, når konventioner såsom begyndende fugle på træk og andre, frustrerende forudbestemmelser, rusker og raser.

I dag skal jeg lære Clara Vinther Anhøj, vores Reborn Artist (ja, du læste rigtigt!), og hendes metier at kende, og guderne skal vide, jeg glæder mig!

Clara åbner døren til det tilstødende lokale. Jeg har hilst på hende en uges tid forinden, sådan lidt ud ad øjenkrogen, i noget der føltes som i forbifarten, selvom det vist egentlig ikke var det. På daværende tidspunkt, fulgtes hun med talentudvikler Julie, og var på vej på indkøb. Af hvad, havde jeg ingen anelse om. Nu, tager hun om dørhåndtaget til det tilstødende – og for mig altid lettere skjulte – tavlebeklædte lokale, og kommer gående ind i rummet

       – Eller svæver hun?

Uanset hvad, så lander hun ved min side; opretstående og uden at gøre mine til at tage plads. Hendes lyse lokker falder over en smart, lys skindjakke, der dresser en almindelig top og et par velsiddende bukser op, over et par kortskaftede støvletter. Den unge kvinde ved min side, har utvivlsom klasse.

 Hendes følgesvendinde, talentudvikler Julie, sætter sig på den anden side af bordet, og vi betragter begge Clara opmærksomt. Hun vender ansigtet mod mig, og hendes øjne, som jeg umiddelbart ikke kan afgøre, hvorvidt er blå eller grønne, møder mine, stålsatte og sødmefulde. Jeg blinker betaget.

–  ”Kan du fortælle mig, hvad en Reborn Artist er? Jeg aner intet om det.”

 Den unge kvinde, som jeg sjusser til at være i 20’erne, bryder ud i et varmt smil, der med ét oplyser hele lokalet.

       ”Jeg laver både mine egne baby lerskulpturer ud fra hukommelse og maler Reborns, med en bevægelig stofkrop, arme og ben. De er malet efter portrætter, som mine kunder sender. Man kan, hvis kunden ønsker det, også male hår på dem, eller pålime mohair. Jeg bestiller det fra Ebay”, forklarer Clara.

 Det forekommer mig, at lyset i lokalet, og rundt om denne, fantastiske kvinde, intensiveres. Jeg virrer med hoved, og får hentet min opmærksomhed retur, til omdrejningspunktet for vores samtale.

-”Må jeg se en af dem?”

Clara nikker og forsvinder ind, hvor hun kom fra, mens alskens strøtanker forplanter sig i mit hoved: Gad vide, hvad det her er for noget?

 Clara er tilbage, og placerer forsigtigt et par babyhoveder på bordet foran mig.

Min vejrtrækning standser, ufrivilligt. Det ene af ansigterne på bordet er fortrukket i gråd, det andet stirrer op på mig, med spidsede læber. De ligner vaskeægte, livlige babyhoveder på en sådan prik, at jeg for en sjælden gangs skyld overvejer, hvilken balde, jeg skal sidde på, og en blandingsfølelse af ærefrygt, fascination og let kvalme, griber om mit solar plexus, førend jeg får vristet øjnene fra de intense bordgluggere.

       ”Har du lavet dem??”

 Svaret er indlysende, men jeg er ikke desto mindre målløs, og håber, kunstneren ved min side bærer over med min momentane tanketomhed. Jeg retter ryggen og spørger, om jeg må røre ved dem. Hun nikker, og må have bemærket min tabte underkæbe, for hun sender mig endnu et af sine strålende smil.

       ”Hvordan kom du på, at du skulle lave de her portrætter og skulpturer?”

       ”Jeg blev fascineret af dukker og hyperrealistisk kunst for første gang, som 12-årig, undersøgte det derefter nærmere på nettet, og faldt over en Reborn-dukke, der var så livagtig, at jeg troede, den var levende!

 Clara købte efterfølgende selv en Reborn-dukke af en kunstner, og fandt hurtigt ud af, hvilken stresslindrende effekt, dukken havde på hende.

 Derfra tog håndværket fart, og Clara begyndte, på autodidakt grund, at skabe Reborns og babyfigurer som hun for ca. 3 år siden viste People Like Us’, mildest talt imponerede, bryggerichef sin bemærkelsesværdige produktion af. Sammen undersøgte de nichen, og det viste sig hurtigt, at der var stor efterspørgsel på Reborns, der, ikke overraskende, udspringer af det amerikanske internetmarked. Fænomenet har dog i den grad bredt sig til og vokset sig omfattende herhjemme. Claras mål er, med tiden at få rygvind, erfaring og kundebasis til at opstarte og drive selvstændig forretning, hvilket vi i People Like Us begejstres over og på alle måder støtter op om som en grundsten i vores PLU-vision:

At vores medarbejdere får mulighed for, at skabe sig en egen plads, på arbejdsmarkedet og i samfundet, med de unikke kompetencer og kvaliteter, vi hver især indeholder.

Derfor har Clara i PLU-regi besøgt flere sillicone-afstøbere, som inspiration til sin hyperrealistiske passion.

 Den erfarne Reborn Artist og babyskulptør, bekræfter, at hun i dag er 20 år gammel. Med lidt simpel hovedregning vil det sige, at hun, trods sin unge alder, har en del håndværkserfaring på bagen. Clara fanger varsomt Julies blik, og deres gensidige smil, smitter.

       ”Må jeg se en af dukkerne også?”, spørger jeg, og inden jeg når at rammes af hvilket mandagsunder, der nu endnu engang udspiller sig i baglokalet til shoppen på Vermlandsgade, lander en helfigurs baby-figur foran mig.

       ”Må jeg prøve at holde den?” Spørger jeg, og registrerer min egen, dybe vejrtrækning.

Clara nikker opmærksomt, og jeg tager forsigtigt dukken i favnen.

Til min overraskelse, er den ret så tung, præcis som et rigtigt barn, og til min overraskelse slår det mig, at selvom jeg mange gange i mit liv har fundet sjælefred med, at jeg ikke skal have egne børn, og selvom dukker egentlig aldrig rigtig har sagt mig noget, så taler Claras Reborn tavst til mig. Om forløsning af hengivenhed og omsorg til et barn, levende eller ej.

       ”Hvem efterspørger dem her?” fremturer jeg –  endnu med lige dele forbløffelse over skaberværket i mine arme, såvel som over mine spontane og ægte følelser for støbningen.

Clara ser direkte, næsten overbærende på mig.

       ”Mine kunder er meget forskellige. Nogle bestiller Reborns som samlerobjekter, andre har effektiv gavn af dem som stresslindring, demente har stor omsorgsgavn af dem, ligesom mennesker, der af forskellige årsager ikke kan have eller få børn, har stor glæde og gavn af enten Reborns eller lerfigursportrætter.Og så er der jo dem, der mister deres børn, og gerne vil have et livagtigt minde om dem”….

 – Læs næste del af portrættet i næste uge –
[Dette er første del ud af to i portrætserien om den unge Reborn kunster, Clara Anhøj. Clara er tilknyttet bryggervirksomheden People Like Us i et flerårigt talenudviklingsforløb. Clara arbejder med skulpturer, primært at spædbørn, som hun former i ler og herefter bringer til live ved hjælp af maling. Med sine skulpturer giver Clara egne og andres minder fysisk form. Skulpturerne er unikaværker og ikke er to er ens. Gennem dette arbejde skriver Clara sig ind i to tendenser; den hyperrealistiske kunsttradition og Reborn-verdenen. 
 
 Clara udfører diverse bestillingsopgaver – skriv til Clara for at høre nærmere 
 
Du kan følge med i Claras arbejde på instagram og på hendes Facebook