Genfødselskunstneren, der bringer mennesker håb, Del 2 af 2

 

Hendes sidste sætning rammer mig uforberedt.  Selvom det her foretagende, ved første øjekast, til bedste sammenligning, forekommer mig at kunne have været et persongalleri fra en Tim Burton film, er dybden af dukkernes drejebog og formål, ikke til at tage fejl af.

       ”Jeg startede med at lave tredimensionelle dukker, men kunderne syntes simpelthen, de var for store, så nu laver jeg portrætterne, og på helkrops-Reborns, har jeg nu justeret hovederne til at være 20 cm – det er, hvad jeg kan stå inde for”.

For første gang i løbet af denne, min eftermiddagsrejse ind i det ukendte, bobler en anerkendende latter op i mig. Jeg hilser den velkommen:

 Clara har sine arbejdskriterier, og de skal være på plads, ligesom hun sørger for, at være kritisk og årvågen, overfor den omfattende kopi-svindel, jeg kan forstå, florerer internt i Reborn-miljøet,; det være sig alt fra bestillinger, hvor der er sjusket med maling, der er lige til at pille af og male over, til dårlig kvalitet af ler og plastic.

       ”Hvad er det bedste, du ved, ved det her arbejde?”

spørger jeg nysgerrigt, og så let, som jeg formår.

       ” Babyer er så sjove og nuttede.  Det er klart det bedste, at male ansigter på skulpturerne. At få de udtryk frem, der viser sig efterhånden i processen. Jeg er i øvrigt den eneste Reborn Artist her i Danmark, der arbejder i ler”.

Jeg har lyst til at falde hende om halsen. Det står pludselig ligeså lysende klart for mig, som Clara selv, at alt, hvad denne kvinde rører ved, og også de ord, hun omhyggeligt vælger at beskrive sit pionérvirke med, er en vidunderlig kombination af præcision og poesi, der forekommer mig at perle fra hende, uden at hun selv ænser det.

       ”Hvordan reagerer folk på de her skulpturer og dukker, Clara?”

       ”…Mænd synes ofte, de er for realistiske. Kvinder, ændrer som regel holdning, efterhånden som de mærker og nærstuderer dem”.

       ”Hvad er det vigtigste for dig, i det her arbejde?”

Kvinden slipper sit nænsomme greb om en tryllebindende, minutiøs Reborn-fod.

       ”At min kunst hjælper folk”.

Hendes øjne funkler insisterende, mens hun pakker den hudfarvede ler ned i redskabskassen, takker af, og flyder ligeså umærkeligt retur til det tilstødende lokale, som hun indtog det.

       Der er en sprække i alting, hvor lyset trænger ind.

Clara er umådelig klar, i både mælet, hjertet og i sin kunstneriske mission. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun er kommet af det lys, hun med største, menneskelige varme og kunstneriske integritet, bringer med sig, til menneskers smerte-og skyggefulde afkroge.

Der er mange måder at hele på. Og de her fantastiske bryggepionérer, mine kolleger, vedbliver at ta’ røven på undertegnede, ved, på smukkeste vis, at motionere min og hver mands horisont!

       OBS: Oplev netop nu Claras værker udstillet, i bottleshoppen på Vermlandsgade 2!

Hendes virke kan følges, og lerskulpturer samt Reborn-dukker bestilles, via hendes facebookside

Se også Instagram 

Dette er anden og sidste del ud af to, i portrætserien om den unge Reborn kunster, Clara Anhøj. Clara er tilknyttet bryggervirksomheden People Like Us i et flerårigt talenudviklingsforløb. Clara arbejder med skulpturer, primært at spædbørn, som hun former i ler og herefter bringer til live ved hjælp af maling. Med sine skulpturer giver Clara egne og andres minder fysisk form. Skulpturerne er unikaværker og ikke er to er ens. Gennem dette arbejde skriver Clara sig ind i to tendenser; den hyperrealistiske kunsttradition og Reborn-verdenen. 
 
 Clara udfører diverse bestillingsopgaver – skriv til Clara for at høre nærmere. 

Ovenstående kollegiale portræt, er nummer to i rækken fra Cath Borch Jensens hånd.

Cath er PA for vore kære bryggerichef, samt medglødende socialrevolutionær og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *