Nominee – Danish Brewery of the year

People Like Us has been nominated in the Category the “best Danish microbrewery of the year” by Danske Ølentusiaster 

Their reason for the nomination is:


” We’re nominating People Like Us, both for their good beer, but also because of their social consciousness. The work they do by hiring people with special needs in their brewery is priceless for the society. For a long period of time, they’ve done a lot of great thing to this group of citizens who don’t always fit in and do well in the Danish everyday life.

At the same time it’s refreshing to see a company putting people with special needs in the center of their focus. Not least at their new beer festival where they honor the breweries and people making a change when it comes to social sustainability, job creation and innovation. The festival is meant as a tribute to the ones who already make a difference, and as inspiration for more to follow. There are already 38 breweries from 12 different countries – who all work with social responsibility – announced for this festival, which takes place in 2020.”

 

The members of De Danske Ølentusiaster will vote for their favorite throughout November.

Read the article on www.Ale.dk (danish)

Nominee – Best Social Entrepreneurship


SOCIAL ENTREPRENEUR OF THE YEAR NOMINATION!

People Like Us Has been Nominated in the Category “Best Social Entrepreneur of the Year” 2019. By EY.

We’re very honored, humble, and excited to reveal that People Like Us are amongst the nominated companies in the EY Entrepreneur Of The Year Danmark 2019 Awards, in the category Social Entrepreneurship. Thank you very much for the nomination!

We asked our Founder Lars Carlsen to share a few words on his response to the nomination, and his insights on our development throughout the last three years which made it possible.

 

“Three years ago, Mikkel Borg Bjergsø said yes to a project, which at that time seemed like a completely utopian idea. And PLU became a reality!

From the very beginning, PLU and Mikkeller agreed on some large economical-, beer production wise and -organisational dogmas – or what we in Danish call “benspænd”. This showed to be just the right strategy for PLU to become what it is today.  – Something that makes People Like Us unique and out of category.

Mikkeller made their entire organisation available to us, which we will never forget! Mikkeller HQ has without a doubt gotten much more work on their tables because of that. Huge respect to them!

Right now do we solve activation- and jobs for 57 staff members – whereof +90% has one or more diagnoses. Most are in jobs – or are ont their way to get into a job. Most of them are working in our own company, or are through our outsourcing department hired to solve tasks at MikkellerTrue Gum and more.

Besides that have we helped 8 persons into ordinary jobs at other companies through a period in People Like Us – and much more.
We’re very proud of our results and would love to inspire even more companies to take on more responsibility to create social impact – for the benefit of many.

That PLU are amongst the nominated companies the EY Entrepreneur Of The Year 2019 Awards, in the category Social Entrepreneurship shows that we’re on the right path.”

 

We’re proud and humble – thank you for the nomination

Nominee – CSR People Prize 2019

 

CSR PEOPLE PRIZE 2019 NOMINEE!

People Like Us are honoured to be nominated for another social impact prize – the CSR People Prize 2019 by Cabi – bedre arbejde til flere.

This prize is given to a company that makes an extraordinary effort to take a social responsibility.
It’s a prize for companies that sees the potential in people on the edge of the labour market, and who contributes to solving the United Nation’s worldgoal 8 about decent jobs and economic growth.

Thank you very much for the nomination, Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden!

Genfødselskunstneren, der bringer mennesker håb, Del 2

 

Hendes sidste sætning rammer mig uforberedt.  Selvom det her foretagende, ved første øjekast, til bedste sammenligning, forekommer mig at kunne have været et persongalleri fra en Tim Burton film, er dybden af dukkernes drejebog og formål, ikke til at tage fejl af.

       ”Jeg startede med at lave tredimensionelle dukker, men kunderne syntes simpelthen, de var for store, så nu laver jeg portrætterne, og på helkrops-Reborns, har jeg nu justeret hovederne til at være 20 cm – det er, hvad jeg kan stå inde for”.

For første gang i løbet af denne, min eftermiddagsrejse ind i det ukendte, bobler en anerkendende latter op i mig. Jeg hilser den velkommen:

 Clara har sine arbejdskriterier, og de skal være på plads, ligesom hun sørger for, at være kritisk og årvågen, overfor den omfattende kopi-svindel, jeg kan forstå, florerer internt i Reborn-miljøet,; det være sig alt fra bestillinger, hvor der er sjusket med maling, der er lige til at pille af og male over, til dårlig kvalitet af ler og plastic.

       ”Hvad er det bedste, du ved, ved det her arbejde?”

spørger jeg nysgerrigt, og så let, som jeg formår.

       ” Babyer er så sjove og nuttede.  Det er klart det bedste, at male ansigter på skulpturerne. At få de udtryk frem, der viser sig efterhånden i processen. Jeg er i øvrigt den eneste Reborn Artist her i Danmark, der arbejder i ler”.

Jeg har lyst til at falde hende om halsen. Det står pludselig ligeså lysende klart for mig, som Clara selv, at alt, hvad denne kvinde rører ved, og også de ord, hun omhyggeligt vælger at beskrive sit pionérvirke med, er en vidunderlig kombination af præcision og poesi, der forekommer mig at perle fra hende, uden at hun selv ænser det.

       ”Hvordan reagerer folk på de her skulpturer og dukker, Clara?”

       ”…Mænd synes ofte, de er for realistiske. Kvinder, ændrer som regel holdning, efterhånden som de mærker og nærstuderer dem”.

       ”Hvad er det vigtigste for dig, i det her arbejde?”

Kvinden slipper sit nænsomme greb om en tryllebindende, minutiøs Reborn-fod.

       ”At min kunst hjælper folk”.

Hendes øjne funkler insisterende, mens hun pakker den hudfarvede ler ned i redskabskassen, takker af, og flyder ligeså umærkeligt retur til det tilstødende lokale, som hun indtog det.

       Der er en sprække i alting, hvor lyset trænger ind.

Clara er umådelig klar, i både mælet, hjertet og i sin kunstneriske mission. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun er kommet af det lys, hun med største, menneskelige varme og kunstneriske integritet, bringer med sig, til menneskers smerte-og skyggefulde afkroge.

Der er mange måder at hele på. Og de her fantastiske bryggepionérer, mine kolleger, vedbliver at ta’ røven på undertegnede, ved, på smukkeste vis, at motionere min og hver mands horisont!

       OBS: Oplev netop nu Claras værker udstillet, i bottleshoppen på Vermlandsgade 2!

Hendes virke kan følges, og lerskulpturer samt Reborn-dukker bestilles, via facebooksiden: OriginalMemoryDollsByClara Se også Instagram: Instagram – Clara Vinan

Dette er anden og sidste del ud af to, i portrætserien om den unge Reborn kunster, Clara Anhøj. Clara er tilknyttet bryggervirksomheden People Like Us i et flerårigt talenudviklingsforløb. Clara arbejder med skulpturer, primært at spædbørn, som hun former i ler og herefter bringer til live ved hjælp af maling. Med sine skulpturer giver Clara egne og andres minder fysisk form. Skulpturerne er unikaværker og ikke er to er ens. Gennem dette arbejde skriver Clara sig ind i to tendenser; den hyperrealistiske kunsttradition og Reborn-verdenen. 
 
 Clara udfører diverse bestillingsopgaver – skriv til claranhojmfigurines@gmail.com for at høre nærmere. 

Ovenstående kollegiale portræt, er nummer to i rækken fra Cath Borch Jensens hånd.

Cath er PA for vore kære bryggerichef, samt medglødende socialrevolutionær og formidler.

Genfødselskunstneren, der bringer mennesker håb, Del 1

Vinden suser udenfor Amagervinduerne og hiver gadens lyd og liv med sig ind.

Efteråret har meldt sin entré inden for det klassiske, danske interval af en fire dages tid, og overgangen er smuk, men bidende. Biddet sætter sig i Bottle Shoppens baglokale, som en mærkbar og uvant mandagsstilhed. Jeg ser mig over skulderen: Vores Indgangsdør er blæst op på vid gab, som for at markere, at alle er velkomne til at genfinde resterne af sensommervarme ved vores socialrevolutionerende arnested, selv, og særligt, når konventioner såsom begyndende fugle på træk og andre, frustrerende forudbestemmelser, rusker og raser.

I dag skal jeg lære Clara Vinther Anhøj, vores Reborn Artist (ja, du læste rigtigt!), og hendes metier at kende, og guderne skal vide, jeg glæder mig!

Clara åbner døren til det tilstødende lokale. Jeg har hilst på hende en uges tid forinden, sådan lidt ud ad øjenkrogen, i noget der føltes som i forbifarten, selvom det vist egentlig ikke var det. På daværende tidspunkt, fulgtes hun med talentudvikler Julie, og var på vej på indkøb. Af hvad, havde jeg ingen anelse om. Nu, tager hun om dørhåndtaget til det tilstødende – og for mig altid lettere skjulte – tavlebeklædte lokale, og kommer gående ind i rummet

       – Eller svæver hun?

Uanset hvad, så lander hun ved min side; opretstående og uden at gøre mine til at tage plads. Hendes lyse lokker falder over en smart, lys skindjakke, der dresser en almindelig top og et par velsiddende bukser op, over et par kortskaftede støvletter. Den unge kvinde ved min side, har utvivlsom klasse.

 Hendes følgesvendinde, talentudvikler Julie, sætter sig på den anden side af bordet, og vi betragter begge Clara opmærksomt. Hun vender ansigtet mod mig, og hendes øjne, som jeg umiddelbart ikke kan afgøre, hvorvidt er blå eller grønne, møder mine, stålsatte og sødmefulde. Jeg blinker betaget.

–  ”Kan du fortælle mig, hvad en Reborn Artist er? Jeg aner intet om det.”

 Den unge kvinde, som jeg sjusser til at være i 20’erne, bryder ud i et varmt smil, der med ét oplyser hele lokalet.

       ”Jeg laver både mine egne baby lerskulpturer ud fra hukommelse og maler Reborns, med en bevægelig stofkrop, arme og ben. De er malet efter portrætter, som mine kunder sender. Man kan, hvis kunden ønsker det, også male hår på dem, eller pålime mohair. Jeg bestiller det fra Ebay”, forklarer Clara.

 Det forekommer mig, at lyset i lokalet, og rundt om denne, fantastiske kvinde, intensiveres. Jeg virrer med hoved, og får hentet min opmærksomhed retur, til omdrejningspunktet for vores samtale.

-”Må jeg se en af dem?”

Clara nikker og forsvinder ind, hvor hun kom fra, mens alskens strøtanker forplanter sig i mit hoved: Gad vide, hvad det her er for noget?

 Clara er tilbage, og placerer forsigtigt et par babyhoveder på bordet foran mig.

Min vejrtrækning standser, ufrivilligt. Det ene af ansigterne på bordet er fortrukket i gråd, det andet stirrer op på mig, med spidsede læber. De ligner vaskeægte, livlige babyhoveder på en sådan prik, at jeg for en sjælden gangs skyld overvejer, hvilken balde, jeg skal sidde på, og en blandingsfølelse af ærefrygt, fascination og let kvalme, griber om mit solar plexus, førend jeg får vristet øjnene fra de intense bordgluggere.

       ”Har du lavet dem??”

 Svaret er indlysende, men jeg er ikke desto mindre målløs, og håber, kunstneren ved min side bærer over med min momentane tanketomhed. Jeg retter ryggen og spørger, om jeg må røre ved dem. Hun nikker, og må have bemærket min tabte underkæbe, for hun sender mig endnu et af sine strålende smil.

       ”Hvordan kom du på, at du skulle lave de her portrætter og skulpturer?”

       ”Jeg blev fascineret af dukker og hyperrealistisk kunst for første gang, som 12-årig, undersøgte det derefter nærmere på nettet, og faldt over en Reborn-dukke, der var så livagtig, at jeg troede, den var levende!

 Clara købte efterfølgende selv en Reborn-dukke af en kunstner, og fandt hurtigt ud af, hvilken stresslindrende effekt, dukken havde på hende.

 Derfra tog håndværket fart, og Clara begyndte, på autodidakt grund, at skabe Reborns og babyfigurer som hun for ca. 3 år siden viste People Like Us’, mildest talt imponerede, bryggerichef sin bemærkelsesværdige produktion af. Sammen undersøgte de nichen, og det viste sig hurtigt, at der var stor efterspørgsel på Reborns, der, ikke overraskende, udspringer af det amerikanske internetmarked. Fænomenet har dog i den grad bredt sig til og vokset sig omfattende herhjemme. Claras mål er, med tiden at få rygvind, erfaring og kundebasis til at opstarte og drive selvstændig forretning, hvilket vi i People Like Us begejstres over og på alle måder støtter op om som en grundsten i vores PLU-vision:

At vores medarbejdere får mulighed for, at skabe sig en egen plads, på arbejdsmarkedet og i samfundet, med de unikke kompetencer og kvaliteter, vi hver især indeholder.

Derfor har Clara i PLU-regi besøgt flere sillicone-afstøbere, som inspiration til sin hyperrealistiske passion.

 Den erfarne Reborn Artist og babyskulptør, bekræfter, at hun i dag er 20 år gammel. Med lidt simpel hovedregning vil det sige, at hun, trods sin unge alder, har en del håndværkserfaring på bagen. Clara fanger varsomt Julies blik, og deres gensidige smil, smitter.

       ”Må jeg se en af dukkerne også?”, spørger jeg, og inden jeg når at rammes af hvilket mandagsunder, der nu endnu engang udspiller sig i baglokalet til shoppen på Vermlandsgade, lander en helfigurs baby-figur foran mig.

       ”Må jeg prøve at holde den?” Spørger jeg, og registrerer min egen, dybe vejrtrækning.

Clara nikker opmærksomt, og jeg tager forsigtigt dukken i favnen.

Til min overraskelse, er den ret så tung, præcis som et rigtigt barn, og til min overraskelse slår det mig, at selvom jeg mange gange i mit liv har fundet sjælefred med, at jeg ikke skal have egne børn, og selvom dukker egentlig aldrig rigtig har sagt mig noget, så taler Claras Reborn tavst til mig. Om forløsning af hengivenhed og omsorg til et barn, levende eller ej.

       ”Hvem efterspørger dem her?” fremturer jeg –  endnu med lige dele forbløffelse over skaberværket i mine arme, såvel som over mine spontane og ægte følelser for støbningen.

Clara ser direkte, næsten overbærende på mig.

       ”Mine kunder er meget forskellige. Nogle bestiller Reborns som samlerobjekter, andre har effektiv gavn af dem som stresslindring, demente har stor omsorgsgavn af dem, ligesom mennesker, der af forskellige årsager ikke kan have eller få børn, har stor glæde og gavn af enten Reborns eller lerfigursportrætter.Og så er der jo dem, der mister deres børn, og gerne vil have et livagtigt minde om dem”….

 – Læs næste del af portrættet i næste uge –
[Dette er første del ud af to i portrætserien om den unge Reborn kunster, Clara Anhøj. Clara er tilknyttet bryggervirksomheden People Like Us i et flerårigt talenudviklingsforløb. Clara arbejder med skulpturer, primært at spædbørn, som hun former i ler og herefter bringer til live ved hjælp af maling. Med sine skulpturer giver Clara egne og andres minder fysisk form. Skulpturerne er unikaværker og ikke er to er ens. Gennem dette arbejde skriver Clara sig ind i to tendenser; den hyperrealistiske kunsttradition og Reborn-verdenen. 
 
 Clara udfører diverse bestillingsopgaver – skriv til claranhojfigurines@gmail.com for at høre nærmere 
 
Du kan følge med i Claras arbejde på instagram: @memoryfigurineshandmadebyc og på hendes Facebook https://www.facebook.com/OriginalMemoryDollsByClara/   

Bryggedanseren og Balletdanserinden Del 1

Det er sensommer, baglokalet i shoppen på Vermlandsgade summer af vanligt mandagsleben og luften i lokalet har besluttet sig for at trodse de åbne vinduer, og stå helt stille. Det er d. 26. august, og jeg har sat Bjarke og hans kontaktperson Julie i stævne her, for kedlerne er varme og villige her hos People Like Us; En ny danseøl er i støbeskeen! Undertegnede fandt for nylig takten med vores bryggedanser og de øvrige bryggepionérer, da han, i samarbejde med FIMD foldede sig ud til relanceringen af nummer to øl i vores danseøl-serie, MangoTangoen, som nogle af jer måske har oplevet på smagsløg og venues.  Som de trofaste PLU-følgere vil vide, er vores DNA snoet omkring, at lade vores enestående stab brillere og bidrage med deres unikke talenter. Og Bjarke, indtager sin danseplads på diverse brugbare flader, så vi andre ikke kan andet end at bøje os i støvet fra hans lækre skosnuder.  Det kommende forår, springer SpontanSpontan ud; øllen er en spontangæret type, med the og frugt, endnu et af vores gedigne og velsmagende Mikkeler collabs.

Danserne er førnævnte, vores one and only bryggedanser, Bjarke Østergaard, der har givet vores danse-øl serie kunstnerisk liv, siden vort bryggeri var mikroknægt.

 Denne gang, byder Bjarke og kongelig balletdanserinde, Carling Talcott-Steenstra, hinanden op til, hvad der kun kan blive en sassy Spontan-duet, i kyndige hænder på kongelig balletkoreograf, Sebastian Kloborg. Et dansant genre-mash-up, som undertegnede i hvert fald allerede er spændt på, endnu inden de tilnærmende kaffekopper er tømte.

 Visionsbrødet for, hvordan vi skal nå ud til hvor mange, er vanligt stort slået op, og selvom dansesveden først perler i Den Kongelige Ballets øvelokaler til februar, er piblinen proppet, så også de spontangærede dråber kan perle igennem bryggekedlerne på beatet og flyde med Bjarke og Carlings samarbejde, ud til såvel vores og andres festivaler (bl.a. MBCC), Folkemøde, som i et process-dokumentarisk efterliv.

Cath er nyansat PA for bryggechefen, er dertil spastiker, bruger kørestol, og er i sit medfødte aktivisthjerte ganske lykkelig over sin indlemmelse i landets eneste Socialrevolution By Beer!

Bjarke og Lars har også lagt vejen forbi Radio24syv, hør med her, fra 00:24:52.

Bryggedanseren og Balletdanserinden Del 2

Bjarke går umærkeligt op ad trappen til baglokalet, og det giver et sæt i mig, da han lydløst står bag mig. Julie falder mig smilende om halsen, skænker vand til Bjarke og hende selv og trækker en stol hen til bordet. Bjarke sætter sig med kendetegnene stoisk ro, med de røde cowboy-bukseben over kors og folder hænderne over knæene. Han møder mit blik, udtryksløst, men afventende, og den velkendte ro og befrielse fra enhver floskel, der altid indfinder sig hos mig i samværet med Bjarke, bliver endnu engang afsæt for vores denne snak. Jeg rømmer mig:

–  ”Hvordan har kroppen det, Bjarke?”

–  ”Kroppen har det godt!”

– ”Hvor langt er I lige nu i processen?”

Hans blå blik ser igennem min nysgerrighed, før han udbryder:

– ”Hübbe bakker op!”

Et uundgåeligt smil breder sig på mine læber, ved eftertrykket i Bjarkes rolige stemme, over at Den Kongelige Ballets Balletmester, bakker op om den forestående dansefusion. Ranket stolthed løber stille ned ad hans ryg og lige ind i mit hjerte.

– ”Hübbe bakker op, så jeg er på” gentager han, og får Julie og jeg til at flække i store smil.

– ”Hun vil gerne på Store Scene til Folkemødet” fortsætter Bjarke. Jeg gætter mig til, at det er hans dansepartner, han refererer til, og Julie nikker.

Jeg får smilende flashback til vores MangoTango på dette års Folkemøde, og samler hurtigt tråden op.

– ”Hvordan har du det med, at skulle danse med Carling, Bjarke?”

Han ser på mig, i et øjebliks indlysende tavshed.

– ”Det ved jeg ikke, for kender hende ikke endnu, jeg har det aldeles fremragende. Hun er meget venlig”.

 

Bjarkes umiddelbarhed, får straks mit stillesiddende corpus helt op på mærkerne, i glædesfuld undersøgelse af mennesket foran mig.

 

– ”Glæder du dig til I skal danse?” Julie nikker: ”Hvad er det for en form for dans, I skal danse? Jeg ved jo ikke så meget om det endnu.”. Bjarke flytter sig lidt på stolen og griber sit vandglas:

-”Altså, det er jo freestyle, altså spontant, dansen skal jo reklamere for øllen!”

Smilet vokser i mine mundvige og forplanter sig til Julies, og selv de nærmestsiddende kolleger, der er begravet i egne arbejdsopgaver, trækker anerkendende på smilebåndende.

 

Visionen med både danseøl-serien og bryggepionérarbejdet er klar og mærkbar, for Bjarke og for os alle, og selvom jeg er ny på PA-pinden, er der ingen tvivl om, at den har været det fra den dag, amager-lokalerne blev overtaget for tre år og fire medarbejdere siden.  Jeg sender vores ildsjæl af en bryggeejer, en hjertelig tanke.

Julie ser spørgerne på Bjarke, der sender hendes blik videre, ud ad vinduet. Jeg ser på ham:

”Hvordan har du det med at skulle danse den her dans, Bjarke?”

”Fint” svarer han, og ruller med sit håndled. Rulningerne forplanter sig op i skulderen, og han ligner én, der trænger til at stå op og komme videre i teksten.

– ”Kan du sætte lidt flere ord på?” siger Julie, og ser undersøgende fra ham til mig.

-”Jeg har det indtil videre fint med det, jeg er vant til gå-i-byen-dans” siger han og vender sig imod Julie, med telefonen klar: ”Har du set den gå-i-byen-dans video, der er optaget med mig?” Julie ryster på hovedet, og Bjarke afspiller noget, der derfra hvor jeg sidder, er en meget mørk video i rødlige lysnuancer. Selvom billederne er uskarpe for mig, træder en ting helt tydeligt i forgrunden: Bjarkes præcision og sensualitet. Jeg er på intet tidspunkt i tvivl om, at han nyder sine bevægelser, historiefortællingen og rampelyset i fulde, fokuserede drag. Jeg genkender de følelser på egen krop, og min følelse og respekt for hans kunstneriske kompetencer og engagement, står krystalklare, og bringer mig i instinktivt tættere forbindelse med en mand, der i sit væsen virker ret privat, og ikke orker at small talke med hvem som helst. Det slår mig, at Bjarke er en virkelig interessant blanding af no-bullshit-generøsitet. En kombination, jeg kun kan forestille mig, også kommer både ham selv og de øvrige involverede, kunstnerisk og menneskeligt til gode i denne danse-øl process.

 

– ”Er du nervøs, Bjarke? Det er jo sådan lidt spontant, det hele?” I samme sekund, jeg når at overveje, hvorvidt Bjarkes no bullshit-detektor er med på dette, mit lettere kække, sidst på eftermiddagen-spørgsmål, udbryder han:

 

– ”Ting bliver ofte spontane, når Lars er involveret!” Selvom min kørestol er bremset, triller jeg af grin indvendigt, og kan kun give Bjarke ret: Vores bryggeejer lader sig let begejstre, og det respekterer og elsker vi ham for. Begejstring er en nødvendig og kærkommen følgesvend, når han og vi går i livet og på jobbet og serverersocial revolution by beer.

 

– ”Man kan blive nødt til at vende sig til at være spontan”, filosoferer Bjarke. Jeg nikker.

Spontanitet er vist en kvalitet, alle i vores mikrobryggeri har fintunet og klar i forlommen.

Julie lægger hovedet på skrå og betragter os begge, før hun stiller vores tålmodige bryggedanser et sidste, for mig essentielt spørgsmål.

– ”Bjarke, hvordan tror du, folk, altså publikum, vil reagere på jeres dans?”

En tænksom mand slår blikket ned et øjeblik, før han møder mine øjne præcis der, hvor vi startede:

– ”Jeg tror, de fleste, vil blive inspirerede, og måske vil få øjnene op for den her form for dans”.

 

Min rørelse over den klarhed, der strømmer igennem vores Bjarke Østergaard, både når han taler, og i særdeleshed, når han trækker i danseskoene, når at vælde op i øjenkrogen, før han resolut vender sig mod Julie og spørger, om hun vil med i Tivoli og prøve en af de der vilde forlystelser, jeg har glemt hvad hedder. Julie vil gerne med, men ikke op i forlystelsen, hvilket Bjarke kun har et kærligt fnys til overs for.  Jeg takker Bjarke for snakken, han takker igen, rejser sig og stiller nærmest pr. automatik fødderne i noget, der minder om anden position. De forsvinder ned ad trappen – og efterlader mig, med et lille stykke himmel på jord.

Javist, der er store sager under forårsopsejling, og ingen glæder sig mere til, at følge tilblivelsesprocessen af vores SpontanSpontan-hybrid på tæt hold, end undertegnede.

Cath er nyansat PA for bryggechefen, er dertil spastiker, bruger kørestol, og er i sit medfødte aktivisthjerte ganske lykkelig over sin indlemmelse i landets eneste Socialrevolution By Beer!

Bjarke og Lars har også lagt vejen forbi Radio24syv, hør med her, fra 00:24:52.

People Like Us og veteranprojekt “364 – it’s about the rest of the year” inviterer til 5. September event

364 veteran invite 2019

For et år siden startede People Like Us og de to krigsveteraner – og kommende ambassadører – Geert Girtsø Nielsen og Jon Vraamose Nielsen et projekt op. Via udviklingen af en øl ville vi sammen skabe et nyt arbejdsfællesskab for veteraner uden for arbejdsmarkedet, samt skabe opmærksomhed omkring det at være veteran og alt hvad det indebærer; Ikke blot på Flagdagen d. 5. september. Men resten af årets 364 dage.

Meget er sket via dette veteranprojekt, og flere veterankollegaer er kommet til siden lanceringen af øllen ‘364’ d. 5. september for ét år siden. – Det vil vi meget gerne dele og fejre med dig!

Derfor vil vi rigtig gerne invitere dig til en eftermiddag og aften i projekt ​364 – it’s about the rest of the year​’s tegn.
Det sker ​torsdag d. 5. september, kl 16-21 på Mikkeller Baghaven, Refshalevej 169B, 1432 København.

Der vil bl.a. være:

  • Lancering af 364^2 – en ny veteranøl på fad i samarbejde med det tyske bryggeri Einbar Brauereri​, der er stiftet og drevet af Sam Derby, der er amerikansk krigsveteran.
  • Den originale lækre 364 øl på flaske
  •  24 timers cykelprojekt v. veteran og projektambassadør Geert Girtsø Nielsen og hans projekt ​Veteran Ultra Cycling​. Konkurrence og støttemulighed!
  • Snacks og spicy chicken wings fra Vesterbro Chinese Food.
  • Live musik af Anders Brandt
  • Mød nogle af vores veterankollegaer, og få mere viden om hvad projektet siden sidste 5. september har affødt af nye jobs til veteraner, projekter i ind- og udland, dokumentarfilmen “vejen hjem”, politisk opmærksomhed, med mere.

     

Vi glæder os til at se dig!
Facebook event: ​https://www.facebook.com/events/1332480243595993/

PM: Småjobs til langtidsledige med diagnoser vokser hastigt i øl- og chokoladeindustrien

Bean Geeks Chocolate

Pressemeddelelse People Like Us 5/2-19

I sidste uge (31/1) fortalte DR hvordan en ny model skal få kontanthjælpsmodtagere i såkaldte sponsorjobs. Hos den socio-innovative bryggervirksomhed People Like Us – der også har sponseret det første job i denne ordning – er jobskabelsen dog allerede i fuld gang i både egen og andres virksomheder, bl.a hos Mikkeller-koncernen.

Sponsorjob-ordningen er et fint initiativ, som People Like Us har valgt at støtte op om og bidrage til som første virksomhed, som det også fremgår af sidste uges DR artikel. Sponsorjob-modellen går kort fortalt ud på, at virksomheder i København nu kan sponsere lønnen til en langtidsledig, der så får job hos en frivillig organisation, i stedet for selv at ansætte en langtidsledig.

– Men man kan gøre meget mere.

Stifter af People Like Us, Lars Carlsen, mener, at det ikke behøver være så besværligt at tage samfundsmæssigt ansvar, som vi i nyhedsstrømmen har en tendens til at gøre det til. I hans optik bør vi som virksomheder i højere grad øve os i at se potentialerne i at skabe småjobs i egen virksomhed – og i at tage mere hands on samfundsmæssigt og medborgerligt ansvar.


Krigsveteraner og autister får job i chokoladeproduktion og på øl-lager

People Like Us tæller både krigsveteraner, autister, ADHD’ere, folk med angst og mange andre, der statistisk set hyppigere er udenfor arbejdsmarkedet, som er i job som flexjobbere, timelønnere, i revalideringsforløb, på konsulentbasis og som ordinært funktionæransatte. Langt de fleste har virksomheden enten selv været ude at finde, eller også har folk selv fundet frem til People Like Us og sendt uopfordrede ansøgninger. Noget, som Lars Carlsen finder vigtigt at fremhæve:

“Der er mange borgere der faktisk selv tager anvar og som gerne VIL arbejde. Og det vil vi gerne være med til at facilitere sammen med flere andre virksomheder.”

En af de virksomheder, der fra start har turde være med til at udvikle en bæredygtig småjobsmodel, er bryggeriet Mikkeller. For godt halvanden år siden begyndte de som de første at outsource bl.a. lageropgaver til People Like Us, og siden er mængden af opgaver kun vokset.

Fem People Like Us medarbejdere har indtil videre fået småjobs forskellige steder i Mikkeller koncernen – men fra denne uge kommer yderligere fem småjob-tagere til for at løbe opgaver i Mikkellers chokoladebutik Bean Geeks Chokolate. En arbejdskraft, de i butikken beskriver som “hårdtarbejdende, ansvarlige og højt anbefalingsværdige”


Opråb fra Mikkeller: Systemisk selvmål ikke at investere i dedikeret arbejdskraft fra kanten

Jacob Alsing, der er COO i Mikkeller, er klar i spyttet om hvorfor de som virksomhed valgte at samarbejde med People Like Us om disse job fra starten af:

“Vi har haft folk med psykiske, kulturelle og fysiske udfordringer ansat, fordi det passer godt i vores virksomhed, og fordi man får de bedste og mest dedikerede medarbejdere hvis man får det til at lykkes.”

Men der er klar mulighed for forbedring, når det kommer til vejledning og fleksibilitet fra systemets side mener han, og fortsætter:

“Desværre oplever vi, at der nærmest ingen opbakning er fra det offentlige system, hvis man som virksomhed gerne vil gå i den retning, og vi har ikke selv de professionelle kompetencer til at støtte i alle situationer. Derfor er det godt at der er private initiativer som People Like Us, der kan hjælpe os.”

Det undrer ham, at samfundet ikke investerer mere på netop denne front.

“Det giver ingen mening ikke at gøre det. Hverken for samfundet, for virksomhederne eller for de mennesker der har udfordringer.

————–

Kontakt:

Pressechef / People Like Us Alberte Jannicke
tlf. 31 50 00 09 alberte.jannicke@peoplelikeus.dk

Pressemeddelelse: De er her også resten af årets 364 dage

5. september. Vi husker. Vi anerkender. Vi mindes. Men hvad med resten af årets 364 dage? Øllen ’364’ sætter fokus på alle de dage om året, hvor de danske krigsveteraner, der er uden for arbejdsmarkedet, ikke er en del af et arbejdsfællesskab. Pilsneren, der er blevet til i samarbejde mellem bryggerierne People Like Us og Mikkeller, bliver lanceret på Flagdagen for danske udsendte, 5. September. 

Fra starten stod det klart, at 364 ikke skulle være en støtteøl i traditionel forstand. Øllen skulle kunne gøre noget. Fælles for bryggeriet People Like Us og de deltagende veteraner er nemlig ambitionen om i fællesskab at hjælpe tidligere soldater ud af den isolation, flere af dem ender i, når de vender hjem, og til at indgå i nye arbejdsrelationer og fællesskaber, der ikke nødvendigvis ligger inden for Forsvaret.

“Lige nu taber vi som samfund alt for meget talent på gulvet. En af disse grupper er de danske krigsveteraner”, siger Lars Carlsen, grundlægger af People Like Us.

Mikkeller, der fungerer som mentor og sparringspartner for People Like Us, har stået for opskriften på øllen og kan desuden også relatere personligt til projektet.

“Det har været fantastisk for mig at møde de mennesker, der er med i projektet. Det mindede mig om, hvor voldsomme omvæltninger, jeg selv oplevede som udsendt og hjemvendt, og hvor fantastiske mine kolleger var dengang. Jeg ser en styrke og loyalitet i de her veteraner, som gør mig overbevist om at de kommer til at skabe et fantastisk arbejdsfællesskab”, siger Jacob Gram Alsing, daglig leder i Mikkeller og tidligere Major i Forsvaret.

 

“Ved at hjælpe andre, hjælper jeg også mig selv”

Jon Vraamose Møller Nielsen er 30 år, veteran fra Afghanistan, ambassadør for 364 øllen og veteranprojektet – og netop ansat i People Like Us som lager- og logistikansvarlig. Han gik ind i projektet, fordi People Like Us’ måde at dyrke menneskets potentiale på, frem for at fokusere på begrænsningerne, tiltalte ham meget. En måde at opbygge i stedet for at nedbryde.

Veteranerne og Ambassadørerne Geert (tv) og Jon (th)

“Jeg har fundet ud af, at ved at hjælpe andre, hjælper jeg også mig selv til at komme videre. Det er mit håb, at 364 kan minde flere om, at vi – foruden Flagdagen – har yderligere 364 dage om året, hvor vi kan arbejde på at gøre en forskel – både for os selv og andre.”

Geert Girstø Nielsen på 47 år er veteran, tidligere konstabel under Balkan-krigen, og endnu en af ambassadørerne for 364 øllen og projektet. For Geert er der en helt klar mission med deltagelsen.

“Sammen med min psykolog har jeg besluttet at udfordre mig selv, den fortid og de oplevelser jeg i tyve år løb fra, men som til sidst indhentede mig. Derfor tog jeg tilløb og kontaktede People Like Us og meldte jeg mig til projektet. Jeg håber, at min deltagelse kan inspirere andre veteraner uden for arbejdsmarkedet til at turde tage det næste skridt og søge et nyt arbejdsfællesskab, der både udfordrer og favner dem, som de er.”

Release event

Du inviteres derfor til at deltage i lanceringen af øllen ’364’ – en 5% tørhumlet tysk inspireret pilsner, brygget af People Like Us på opskrift af Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller. Til eventet kan du møde nogle af veteranerne fra projektet – vores ambassadører -, samt nogle af folkene bag People Like Us, til en snak om øllen, om vores ambitioner og håb med projektet, samt til en dialog om hvad vi kan gøre sammen resten af årets 364 dage.

[EVENT LINK]

https://www.facebook.com/events/291929864726004/

Kontakt:

Pressechef / People Like Us

Alberte Jannicke

tlf 31 50 00 09

alberte.jannicke@peoplelikeus.dk

Om People Like Us: 

People Like Us er en dansk socio-innovativ bryggervirksomhed, der drives af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, og som supporteres af det internationalt anerkendte mikrobryggeri Mikkeller.

People Like Us har som ambition at starte en #socialrevolutionbybeer. Derfor har de som mål at

  1. At brygge gode specialøl, som skal sælges i hele verden
  2. At skabe en masse jobs til mennesker fra socialt marginaliserede grupper
  3. At udfordre samfundets opfattelser af normalitet og fællesskaber

People Like Us blev etableret i sommeren 2016. Pr. August 2018 tæller deres team 25 mennesker, hvoraf 85% af dem har én eller flere diagnoser.

Sticks’n’Sushi and People Like Us: It’s time to bring social action to the table

WISE MONKEYS

The danish socio-innovative microbrewery People Like Us and Sticks’n’Sushi, are happy to announce an alternative collaboration: Wise Monkeys – a fresh pilsner with shiso, developed specifically for Sticks’n’Sushi’s Japanese cuisine – is not only meant to satisfy the taste buds. This beer is also an example on how it doesn’t have to be rocket science and overly complicated to take social action and make a difference. 

Wise Monkeys – a pilsner with shiso – is the new People Like Us beer to be found at all Danish Sticks’n’Sushi restaurants.

“What’s buzzing on the Danish upcoming beer scene right now?”

Sticks’n’Sushi are always curious to optimize and develop their product line and were looking for a brewery to brew them a new Beer of the House.

Therefore they were suggested by Mikkeller to contact People Like Us; a meeting that a couple of months later resulted in Wise Monkeys – a brand new pilsner with shiso, a Japanse herb with a fresh lemon taste.

Besides brewing a good product for a company selling good products, this beer also came to be an example on new ways of taking social action.

Social responsibility is not just for NGO’s

People Like Us is run and developed by people from socially marginalized groups on a mission to brew great beer, create a lot of jobs for people outside the labour market, and to challenge the societal preconceptions of normality and communities.

Sticks’n’Sushi are born out of the joy of seeing how a small idea and a clear culture can engage and feed more and more people, and how different nationalities can stand side by side and enrich each other.

So even though our products are different, our visions are alike: We believe in high quality products and in the asset of embracing cultural and human diversity.

Founder and Owner of People Like Us, Lars Carlsen, says:

“I associate Sticks’n’Sushi with quality and development. That’s why we’re very proud to work together with people of that league. It’s not often that small businesses get the opportunity to work together with great and solid brands, such as in our case with Sticks’n’Sushi. And that’s a shame. Because it is when larger brands dare to go untraditional ways that new kinds of collaborations and ways of approaching business can develop. Social responsibility is not just for NGO’s or small human-centered businesses. It should be common sense to every single business”

Combining products and social engagement

CEO at Sticks’n’Sushi, Kim Rahbek, is happy about the opportunity and express:

“The beer and the thought behind the production is well in line with our internal aims. We have connected more than 35 different nationalities and religions. We have colleagues who either have had a hard time getting a job, or who in one way or another have had a hard time in life. That’s why we’re proud of cooperating with People Like Us on combining a beer with good thoughts behind the label, with a Japanese input – our food – and even with a social engagement.”

The Wise Monkeys beer can be found on all Sticks’n’Sushi restaurants in Denmark.

Challenging discourses: Meet Simon, our Identity Developer.

Meet Simon. Simon works as an Identity Developer at People Like Us. He has come up with the names and stories behind our different beers, including our most recent one; Emperor’s Blue Clothes. This is Simon’s reflections upon the work process surrounding Emperor’s Blue Clothes and working at People Like Us in its entirety.

“’But he hasn’t got anything on’, a little child said.” 

 

 

[Simon.   By Yondoloki]

At People Like Us, we’ve been rereading the 181 years old fairytale by the national poet of Denmark, Hans Christian Andersen. Just like the odd child in the crowd, we too find it important to speak out when the actions of the masses don’t make sense. Hopefully you’ll enjoy our inebriating take on the old tale, which is, by the way, just as unfiltered as the non-compliant child.

 

Every aspect of the creation of the beer and the campaign surrounding it has involved Autistic people in some way. While many other projects catering to Autistics tend to focus exclusively on our logical abilities, People Like Us puts an emphasis on Autistic creativity. While often overlooked or undervalued, it possesses a highly considerable potential, and it is too important to be thrown away.

Sadly, that happens way too often.

Autistics are perceived as “lacking” the filter preventing us from calling the emperor’s bluff, and focus is put on installing that divine filter that we, according to dominant discourse, desperately need.
We are using creative development as a road for Autistic people to enter the labour market. While viewed as symptoms elsewhere, we see the potential of the special interests central to the Autistic neurotype.
We are boosting the skills of our Autistic employees while also trying to broaden what is considered skills in a capitalist society.

A creative platform also helps Autistics break free of the narrow and arbitrary roles and norms we are often subjected to. It gives an opportunity to perform Autistic traits in a positive and productive way.

It is a platform to challenge the perception of Autistics as disordered.

It is a platform for us to #unfiltertheworld.

One reason to reread “The Emperor’s New Clothes”, “The Ugly Duckling” et cetera, is the many clues hinting at a naked truth of Hans Christian Andersen being of Autistic feathers himself.
The fairytales created an enchanted forest, an escape when the “real” world didn’t and doesn’t make sense. They were a platform for Andersen to speak out against the meaninglessness long before the concept of autism was first introduced.

“But he hasn’t got anything on!”, the whole town cried out at last.

 

While that particular emperor is buried somewhere we don’t know, his naked legacy still exists today. Maybe he was brought down. But many emperors still remain. While they try to dress themselves with pathos, pseudoscience and blue lights while walking through town, it is still transparent to us.

 

The general ignorance is puzzling, but it is important not to focus on this one.

My goal with my work is to reclaim being Autistic. To revolutionise through beer and creativity. To create a world where Autistics too can live happily ever after.

 

/ Simon.

autist / artist – insights by the collab poster illustrator Yondoloki

A part of the #UnfilterTheWorld campaign is to raise awareness about an ( often overlooked) link between autism and creativity, and how it can be an asset for the society as a whole if we stop constantly forcing people through the same filter of “normality” and embrace the differences that make us unique. 

This blogpost is by the illustrator of the People Like Us + BrewDog collab beer launch Posters, who tells about how she’s using art a way to challenge both herself and the surrounding world on emotions, prejudices and humor through comics.
______________________________________________________________________________

Hi! My name is Signe Sønderhousen, also known online as Yondoloki. 

I’m a 26 years old female artistic autist with a passion for drawing and storytelling.

All my life I have been a fan of books, animated film and many other media, as long as there was a story present. Looking back, I think stories have helped me navigate in an otherwise chaotic world, giving me guidelines and rules and different settings that could be explored in safety through the screen or pages of a book.

I quickly started dreaming about becoming a writer, since books seemed to be the way to go. It was first later I realised it was much easier for me to tell a story through images than text, and I decided to make comics.

the experience of being overloaded

I have a great memory when it comes to images and film. I can recall a handful of animated films’ dialogue, and play them through my head. I can pull out angles and shots from memory, or combine them mentally, making visual art easy for me.

Even though it took me a while to figure out that drawing is a viable way of living I have always drawn as far back as I remember. My art is an extention of me. A friend once told me I don’t just draw, I draw my emotions, and that is very true. Drawing to me is a way to communicate what I feel and think, since I’m not very good at talking about my feelings. It is my way of dealing with life. Honestly, if I go too long without drawing I can feel my mind fogging up and getting tangled like a ball of yarn. I NEED to draw, it’s not an option not to.

 

What inspires me?

I tend to make characters that impersonate or represent different sides of my self or my special interests. It can be Roleplaying characters or strips about Aikido, a Japanese martial art, I used to practice. But it can also be comic strips or drawings about everyday life, the up’s and down’s and how I experience the world. 

 

Comics about the everyday life of my boyfriend and I – a quirky insight into autism

Both my boyfriend and I are autistic and the comics showing our common lifes are an open invitation for the readers to experience every day life, quirky situations, our way of communicating, showing affection and so on. Because that’s us – unfiltered and authentic.

The Changeling’s Sister – my recent project

I have now been working on a comic for two years, “The Changeling’s Sister”.

It’s a story about seeing that something’s not right, and how much it takes to dare to speak out, take care of yourself, mark boundaries, figure out who you are – instead of letting other people’s expectations of who you are or ought to be constrain or define you – and about taking action, even though it seems scary.

– Taking Emperor’s New Clothes – the fairytale connected to the People Like Us + BrewDog collab beer – into account, you can say that my main character contains both the insecurity and the fear of not fitting in or being right represented by the Emperor, and it contains the directness and the courage of the young boy on the shoulders of his father, who dares to challenge “the emperor in blue”.

(You can see examples of the comic HERE and HERE)

#UnfilterTheWorld – how?

My drawings and illustrations are the filter I see the world through, but it is also my own lack of filter that makes me pick up on everything, seeing and perceiving what other’s might not.

It takes courage to unfilter yourself. But showing your unfiltered sides is the best way to encourage others to do so as well. Unfiltering is about opening up for the unknown impressions. But that’s also from where creativity, curiosity and innovation often arises. And that’s where sensoric sensitivity and the autistic “lack of filter” becomes an advantage.

That’s why I think it is a great oppotunity to be asked by People Like Us to do the People Like Us + BrewDog collab beer release Posters, you might already have seen around on different U.K BrewDog bars and online on Social Media. (It could be awesome to see a picture of you together with the poster by the way!)

 

I hope for my story and my illustrations to be able to inspire more people to #unfiltertheworld and for more companies not just to see creativity as a hobby, but to see the potential in autistic creativity as a tool for innovation and communication.

How do you try to #unfiltertheworld? Share it with us and the rest of the world through the #UnfilterTheWorld hashtag and tag People Like Us, BrewDog and me in your post.

Curious to see more of my art? 

My art profile on deviant art: https://yondoloki.deviantart.com/

my twitter: https://twitter.com/yondoloki

Want to buy some of my art, interested in booking me for exhibitions, talks or other things? Write me an email on: yondoloki@gmail.com

#UnfilterTheWorld

#socialrevolutionbybeer

itsgoodforyoutomeetpeoplelikeus

Why “Emperor’s Blue Clothes”?

Emperors Blue Clothes

PEOPLE LIKE US and BREWDOG are simultaneously launching their new collab beer “Emperor’s Blue Clothes” on Wednesday, March 7th. on all U.K BrewDog bars and on Brewers Inc. in Copenhagen, Denmark.

–  But why is the beer called “Emperor’s Blue Clothes? You’ll figure out here.


Introductory note: The name of the beer is a collaborate decision between BrewDog’s Creative Director and the Identity Developer of People Like Us – both named Simon. You’ll meet (People Like Us) Simon in a later post, where he will explain about how he’s trying to #unfiltertheworld through the beer names developed, and through using the written and oral language to challenge societal preconceptions and discourses. So more about that later on. 

What’s up with the “Blue”?

The “Blue” refers to one of the very refreshing elements of the beer: Loads of fresh blueberries turning this Blueberry Hefeweizen very fruity and yummy.
– But blue is also a color associated with autism, especially used for the autism awareness month.


The H.C Andersen reference:
 

“Emperor’s Blue Clothes” is a reference to the fairytale “The Emperor’s New Clothes” by the danish writer H.C. Andersen.

H.C. Andersen is believed to have been autistic, and his fairytales often embed some sort of societal criticism (telling about bullying, human deception, prejudices, being the minority, and about not fitting in). He – along with many other artists – sadly never experienced being fully acknowledged for his artistry, his craftsmanship and his talent, before he were no longer here. 

Social stigma and lack of appreciation of artistic contributions to society is still a recurrent tendency today. But in many cases, creativity is actually a rewardable trait when it comes to societal and business-oriented development and renewal: A statement we will bring you inside updates and examples on during this week, and which we hope you will share your own (either personal or business-oriented) examples on, using #unfiltertheworld in your posts or comments on Social Media.

The fairy tale – short edt:

The Emperor’s new clothes is a story about an (rather insecure) Emperor who wants some new royal robes to expose his wealth and prestige. He therefore send for the best tailors in the Kingdom to make him a new royal robe. But these two tailors are fraudsters. So they make absolutely nothing and tells the Emperor that this robe is made out of a very special fabric that only can be seen by wise people who are good for their office. In other words; that the Emperor is stupid and shall not be the Emperor of this Kingdom if he can’t see the robe.  

The Emperor is in despair, because – of course – he doesn’t see any robe. So he plays the game and tells how happy he is for his new robe, and a parade through the town is then arranged by the tailors to show off the Emperor’s new clothes.


The day arises, and the Emperor walks through the entire town – feeling very uncomfortable only wearing underwear, but trying to keep it cool, because no one shall  ever figure out that he can’t see the magic robe and therefore isn’t suitable as Emperor of the Kingdom.
None of the citizens of the town dares to speak out and tell the Emperor the truth, because.. well.. he was the Emperor. Until at some point, the Emperor walks by an old father who carries his son on his shoulders. And the boy asks out loud: “Father, why doesn’t he wear any clothes?”



The moral of the fairytale and a part of our campaign is explained through one of the posters we’ve created: “Dare to challenge the Emperor in Blue”.

This includes the courage and the no-filter to speak out loud, to challenge the existing norms and structures, and not to let yourself be misled by what other people want you to be or believe.
A thing we also do at People Like Us and at BrewDog.

It’s about questioning the existing, if the existing doesn’t work. And that’s where creativity is needed. Like Albert Einstein (who is also thought to have been autistic) said:

“We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them.”.

That’s where the need of creativity, autistic people “with less filter” and the entire #unfiltertheworld campaign is connected to the beer title. We need more unfiltered people and unfiltered ways of thinking and acting to solve some of the problems of today.  And we hope for this beer to help spread that message.

—————————————————————————————————————————-

Want to #unfiltertheworld together with BrewDog and People Like Us?

Share your own experiences with the hashtags #unfiltertheworld #socialrevolutionbybeer and #itsgoodforyoutomeetpeoplelikeus , and join us for the release of “Emperor’s Blue Clothes” either in the U.K or in Denmark.

Global Launch event link: https://www.facebook.com/events/1850559228576315/ 

Danish Launch event link:  https://www.facebook.com/events/756694437870080/

Find your local event on your local U.K BrewDog bar’s Facebook Page

 

The Guardian: The Social Revolution By Beer Is On

Outsourching

Today’s The Guardian are naming People Like Us as one of the most progressive breweries around the world to drive social change!

We are very honored and thankful for such an acknowledgement and for being a part of such an awesome article as “Draft includers: how craft beer found its mission” by Will Hawkes, an article about how the brewing world rocks when is comes to being progressive and taking on social and societal responsibility – go read it here: https://amp.theguardian.com/…/ale-better-how-craft-beer-fou…

So many inspiring and great stories about breweries in the U.K. and the rest of the world, it’s amazing to read about.

The only thing it’s missing in our section is to mention how much of a help and crucial supporter Mikkeller HQ has been from the very beginning and still is, both when it comes to mentoring and to when it comes to outsourcing work to People Like Us .
Without them believing in us and daring to take the first step together with us, we wouldn’t be where we are today. So a huge and grateful thank you is sent in their direction from us!

#socialrevolutionbybeer